Kundecases hegn, havelåger, port og skur

Tikøb Tømreren

Vil du have bygget en carport, et hegn, låge eller skur?

Er der noget bedre end at få plads til begge biler i carporten, få haveredskaberne hængt væk i et smukt skur, sat et nyt hegn op eller få repareret det gamle?

Vi kan bl.a. hjælpe med:

  • Plankeværk og raftehegn – nyt og reparationer
  • Carporte
  • Skure
  • Havelåger og porte

Er dit projekt ikke nævnt ovenover. Kontakt os og lad og se om vi kan hjælpe dig.

SE EKSPEMPLER PÅ VORES ARBEJDE HER:

Carport med 6 meter frit spænd

Carport med frit spænd på 6 meter

Kunden havde en smal carport med stolper, som bevirkede at der ikke kunne holde to biler.

Den nye carport skulle designes til to biler og et frit spænd på 6 meter.

Kunden valgte termotag, da det udseendemæssigt havde det mest stilrene look set nedefra.

Der blev også bygget et nyt sort plankeværk på 12 meter i samme opgave.

Vi stod for følgende:

  • Koordinering 
  • Design
  • Opbygning af carport på 6 x 8 meter 
  • Opbygning af 12 meter plankeværk
 
IMG_0434

Bondegårdsport

Kunden ønskede en ny port som lignede den oprindelige 100 år gamle nostalgiske indgangsport til den trelængede gård.

Vi tilbød at renovere de gamle håndsmedede hængler og dermed beholde dele fra fortiden.

Vi stod for følgende:

  • Nedtagning af den smukke grønne (udtjente) port.
  • Opbygning af ny port
  • Afslibning og maling af hængsler
  • Montering og tilretning af port.

Kunden malede den selv i den oprindelige grønne farve, og porten glæder sig til at byde mange søde gæster velkommen de næste 100 år.

 
IMG_5491

Forhøjelse af eksistende raftehegn

Kunden ønskede en forhøjelse af deres eksisterende hegn.

Det helt unikke og spændende med denne opgave var, at den øverste del kan afmonteres.

Kunden ønskede en løsning, hvor hegnet skærmede for hus og have om sommeren, hvor rigtig mange mennesker passerer forbi.

Om vinteren vil de til gengæld gerne nyde den smukke udsigt over markerne ved Hornbæk.

Vi hjalp med at:

  • Finde en løsning, så kunden nemt selv kan på- og afmontere den øverste meter.
  • Indkøb og opbygning af hegn 
  • Gennemgang og test med kunden, så de følte sig trygge med løsningen.

Kunden var meget begejstret for at få indfriet en drøm, de nok ikke var helt sikker på kunne lade sig gøre – men det lykkedes.

Nyt plankeværk, låge og højbed

Kunden bor på en grusvej og oplevede ofte meget støv på terrassen, når der kørte biler forbi.

Allan byggede et nyt hegn med låge samt et højbed. Kunden valgte at arbejde sammen med Allan og male hegnet undervejs, da det var lange nemmere at male undervejs end efter det var sat op.

Det blev til mange hyggelige stunder på adressen, og resultatet af de to mænds indsats kan ses på de flotte billeder.

Vi hjalp med dette:

  • Design og tegning af hegn og låge
  • Nedgravning af stolper
  • Opbygning af hegn og låge
  • Produktion af højbed til fronten
  • Og så blev der ved samme lejlighed monteret en ny tagrende på garagen.

Anmeldelse fra kunden:

Alle aftaler overholdt til punkt og prikke og slutresultatet meget tilfredsstillende.
Super god kommunikation til/fra firmaet.

Menu

Skal vi kontakte dig?